Svanemærket

Ansvarsfraskrivelse


Alle beviser leveres som de er, der er ingen garanti for fuldstændighed eller nøjagtighed.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden – og gør det enkelt for dig at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter. Målet med Svanemærket er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser Svanemærket på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs - til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer.

Svanemærket stiller unikke krav til de enkelte produkttyper for at sikre maksimal miljøeffekt. Fælles for alle svanemærkede produkter er dog, at de lever op til skrappe miljøkrav og skrappe kemikaliekrav.

Svanemærket findes på cirka 60 forskellige produktgrupper. Som forbruger finder du det bl.a. på plejeprodukter, makeup, rengøringsmidler, vaskemidler, bagepapir, køkkenrulle, maling, møbler, tøj, legetøj, bilvaskehaller og hoteller. Læs mere på https://www.ecolabel.dk/da/forbruger/svanemaerket-og-eu-blomsten/hvad-er-svanemaerket

 

Når du som forbruger vælger produkter med Svanemærket, bidrager du til:

·       En rigere og renere natur

·       Bedre kemi i hverdagen

·       Ansvarlig brug af jordens ressourcer

·       Et mindre klimaaftryk

·       En bæredygtig fremtid