Den Blå Krans

Ansvarsfraskrivelse


Alle beviser leveres som de er, der er ingen garanti for fuldstændighed eller nøjagtighed.

Allergimærkede produkter

Det kan være svært at huske, hvilke ingredienser, der kan give hudallergi, og det kan skabe usikkerhed, når du står og skal købe produkter. Her er Astma-Allergi Danmarks allergimærkning og Asthma Allergy Nordic en hjælp til dig. Allergimærkningen stiller nemlig krav om, at der ikke må være fx parfume eller andre indholdsstoffer, som man ved har en særlig risiko for at give hudallergi, i produkterne.

Én allergimærkning, to logoer

Du kan se Astma-Allergi Danmarks logo med den runde blå krans i begge de to allergimærker, Asthma Allergy Nordic og allergimærket Den Blå Krans. Det er et vigtigt signal til dig som forbruger.

Værdien bag de to mærker er nemlig den samme, og logoet viser, at produktet er blevet grundigt gennemgået af eksperter og vurderet i forhold til en eventuel allergirisiko. Kriterierne er de samme, og du får derfor som forbruger den samme sikkerhed, uanset om du vælger det ene eller det andet mærke. På tværs af de tre lande deler erfarne toksikologer viden og vurderinger af ingredienser, sammensætninger og produkter.

Baggrunden for et fælles nordisk mærke er at danne et stærkt internationalt mærke, som udnytter den viden og erfaring, som de tre organisationer har fået gennem de mange års arbejde med allergimærkning – og samtidig levere en troværdig hjælp i en verden med mange konkurrerende interesser, hvor man som forbruger kan have svært ved at finde rundt i afsenderen af de mange mulige mærker.

Mange forskellige produkter

Astma-Allergi Danmarks allergimærkning og Asthma Allergy Nordic har fokus på hudallergi, og vi mærker produkter inden for en lang række kategorier. Blandt andet plejeprodukter, makeup, bleer og maling (se den fulde liste over kategorier nedenfor), så der er meget at vælge imellem for dig.

Hvis en producent gerne vil have allergimærket sit produkt, bliver produktet omhyggeligt gennemgået af vores fageksperter for at sikre, at risikoen for at udvikle hudallergi er minimal.